Cura Management udnævnt som Gazellevirksomhed
24. september 2009
Cura Management er af Dagbladet Børsen udnævnt som
Gazellevirksomhed 2009.
Udvælgelsen er foretaget af Greens Analyseinstitut og bygger på
data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
En Gazelle i Børsens forstand er en virksomhed, der i de seneste
fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller
bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet
omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.
I 2009 blev i alt 2.138 danske virksomheder kåret som
gazellevirksomhed.
